0
Indkøbskurv : 0,00 kr

Din indkøbskurv er tom.

Subtotal: 0,00 kr

Medarbejdere

Jakob Lerbech Pedersen

Arbejdende leder af værksted og lager.
Faglært cykelmekaniker, med stor erfaring indenfor mountainbike, herunder også E-MTB.
Har i flere år været mountainbike guide og mekaniker i udlandet. Søger du et godt råd om udstyr, indstilling eller service af MTB'en er Jakob 'The Man'
Jakob er selv en ihærdig rytter på både MTB og landevejen.

Victor Laumand

Vores glade og energiske lærling. Startede i mesterlære sommeren 2020. 
Victor løser de fleste opgaver alene både i værkstedet og som god vejleder i butikken. 
Han kører landevej, cykelcross og mountainbike på højt niveau. 

Mads Østergaard Kristensen

Møder du både i butikken, værkstedet, som IT ekspert og til de administrative opgaver. Blæksprutten som er med lidt over det hele efter behov.
Mads er i gang med en karriere som professionel landevejsrytter. Både på Colo Quick holdet og Landsholdet. Så han er ikke altid at finde i butikken. Træning og løb skal jo passes. 
Men vi finder ham også jævnligt i skoven på sin MTB.
Mads er den helt rette mand i Vestjylland at gå til, hvis du søger vejledning omkring valg af de nyeste landevejscykler og tilhørende udstyr. 

Rasmus Wibe Kristensen

Hjælper til i butik og værksted efter behov. Rasmus har i lang tid været meget aktiv i brugt markedet, særligt landevejs cykler. Han har ombygget utallige cykler til et optimeret set-up og er altid helt skarp på, hvad der kan kombineres for at køre optimalt.
Han læser til ingeniør og hjælper til i butikken ved siden af studierne. Rasmus er primært landevejsrytter og når formen rammer, kører han på A-niveau.
I vintersæsonen er han også at finde i skoven på sin MTB. 

Connie Søndergaard

Vores uundværlige bogholder.
Connie kommer efter behov og holder styr på tallene for os. Cykler også i sin fritid, primært landevejs cykling. 

Jesper Fjord

Indehaver af Bikein
Oprindeligt uddannet mekaniker og har i mange år haft cykling som primær fritids iinteresse. I 2017 blev det til fuldtids interesse da han købte Bikein.
Tager sig af den daglige drift og salg i butikken. Lejlighedsvis i værkstedet. Sætter en ære i at drive virksomheden i henhold til vores værdier, så vi er attraktive for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Er ikke altid at træffe, da han ind imellem er ude af forretningen for møder med samarbejdspartnere, til event eller har nogle konsulent opgaver i andre brancher.
Cykler på alle typer cykler.